Aktionærportalen
Hvis selskabet går over til at sende adgangskort ud elektronisk via e-mail, så husk at oplyse om dette i indkaldelsen og opfordre aktionærerne til at registrere deres e-mail ved tilmelding til generalforsamlingen via aktionærportalen.
Velkomstbreve
Regelmæssig udsendelse af velkomstbreve til nye aktionærer med opfordring til registrering af deres e-mail i aktionærportalen er med til at øge e-mailprocenten væsentligt.
E-mail hotspot på GF
Opstil et e-mail hotspot på generalforsamlingen, hvor selskabet selv eller Computershare hjælper med registrering af de fremmødte aktionærers e-mailadresser.
Call-center
Aktionærer der bestiller adgangskort via Computershares call-center opfordres til at registrere deres e-mail via aktionærportalen.
IR hjemmeside
Sæt fokus på vigtigheden af e-mailregistrering på selskabets IR hjemmeside med link til aktionærportalen.
IR events
Ved afholdelse af investorpræsentationer og deltagelse på aktiemesser kan der opstilles hotspot samt uddeles flyers med kind reminder om at lade sig registrere med e-mail.
IPO
Selskaber der planlægger børsnotering opfordres til at indhente aktionærernes e-mails allerede fra starten – fx at tegningsblanketten muliggør registrering af e-mail og at bookrunner forpligter sig til at udlevere den.