Operational Analyst, der kan holde mange bolde i luften

Har du lyst til at arbejde med børsnoterede virksomheder? Skal dit næste job være i en international virksomhed, hvor vi lægger stor vægt på at arbejde som ét team og den nære kunderelation? Så læs videre her.

 

Hvem er vi?

Computershare er en international koncern med mere end 12.000 medarbejdere på verdensplan. Vi er verdens førende leverandør af rådgivning og projektledelse inden for administration af investorer (ejerbogsføring), insidere, generalforsamlinger og aktielønsprogrammer.

På vores danske kontor er vi 23 engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at servicere og skabe værdi for vores kunder, som primært er børsnoterede selskaber og investeringsforeninger samt store unoterede selskaber med en bred aktionærskare.

Vi udvikler intelligente softwareløsninger, der effektiviserer administrationen og sikrer compliance for vores kunder. Innovation, teknisk ekspertise, fleksibilitet og tætte kunderelationer danner fundamentet for vores succes, og vi er en stabil og troværdig samarbejdspartner.

 

Jobbet

Som Operational Analyst vil du i tæt samspil med resten af Operations teamet sikre, at vi bistår vores klienter med best-in-class service og skræddersyede produkter i overensstemmelse med klientens behov.

Du skal kunne lide at det går stærkt og kunne administrere at have mange forskellige bolde i luften. Dit arbejde vil blandt andet bestå i

  • Daglig støtte til rådgiverteamet
  • Løbende opdatering af data og webportaler for kunderne
  • Deltagelse i projektarbejde og test af nye løsninger og forretningsgange
  • Journalisering
  • Andet kontorarbejde, herunder telefonsupport
 
Hvem er du?

Du er initiativrig, positiv, arbejdsom og trives i et miljø, hvor der stilles krav til dit engagement og dine resultater. Samtidig motiveres du af at kunne levere god og relevant service både internt såvel som overfor vores kunder, hvilket sker i tæt samarbejde med resten af teamet, og er ikke bange for at tage fat, hvis en kollega har brug for en hånd.

Vi søger en kandidat, hvor følgende kvalikationer vil være en fordel:

  • Kontoruddannet eller akademiuddannet, gerne med interesse inden for marketing, IT eller økonomi
  • Stærk i dansk retskrivning
  • Gode engelskkundskaber, sprogligt og skriftligt
  • Du har god ordenssans og blik for detaljen med en kommerciel tilgang
  • Vigtigst af alt, du er en holdspiller og ved, at hver enkelt spiller på banen er med til at gøre en forskel i det store billede
 
Hvad kan vi tilbyde?
  • Et spændende, udfordrende og dynamisk job med tæt kontakt til en stor del af de danske børsnoterede virksomheder
  • Gode muligheder for kompetence- og karriereudvikling
  • Fleksibel arbejdsdag med mulighed for at tilrettelægge dit daglige arbejde, så det harmonerer med dit familieliv
  • Uformel omgangstone med korte beslutningsveje
  • Stærkt samarbejde på tværs af funktioner og afdelinger
  • Godt kollegialt sammenhold, vi løfter i flok og bliver stærkere sammen
 
Hvad bliver du en del af?

Computershare i Danmark består af 23 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har en uformel omgangsform med korte beslutningsveje, samtidigt med at vi arbejder med tillid under ansvar, således at du selv har mulighed for at tilrettelægge dit daglige arbejde, men selvfølgelig med al relevant støtte fra dine kollegaer.

Du vil blive tilbudt uddannelse og træning i vores værktøjer og processer. Desuden går Computershare meget op i at pleje dig som medarbejder, og vi spiser som regel sammen til frokost, hvor der bliver stillet en attraktiv kantineordning til rådighed. Frugt, kildevand, kaffe og te er selvfølgelig altid til rådighed.

Computershare sidder i lækre nye lokaler omgivet af grønne områder i Lottenborghus tæt på Lyngby centrum og Sorgenfri Station, hvor det er nemt at komme til med S-tog eller bil.

 
Computershares sociale ansvar

Både lokalt og globalt har Computershare et ønske om at gøre en forskel for det samfund, vi er en del af.

  • Gennem en årrække har vi udfordret os selv med den årlige Green Office Challenge, hvor dine idéer til forbedring af miljø og klima har mulighed for at blive realiseret igennem hele virksomheden, lokalt og/eller globalt.
  • Computershare har de seneste 6 år styret efter løbende reduktion af vores CO2-aftryk, og det fortsætter vi med.
  • Computershare som virksomhed og ikke mindst medarbejderne har gennem mange år arbejdet og støttet det globale program Change A Life, som har fokus på udviklingsstøtte til uddannelse og klimaløsninger i nogle af verdens fattigste lande, men også lokalt. De danske donationer har de seneste år gået til Red Barnet. Alle medarbejdere har mulighed for at bidrage til Change A Life gennem indsamlinger eller frivilligt arbejde.
  • Du kan læse mere om Computershare Corporate Responsibility på vores globale hjemmeside: https://www.computershare.com/corporate/investor-relations/corporate-profile/corporate-responsibility
 
Mangfoldighed og inklusion

Som en global virksomhed byder Computershare mangfoldigheden velkommen, og vi modtager med glæde ansøgninger fra alle. Hos Computershare mener vi, at en kultur af inklusion er afgørende for at levere gode resultater. At tiltrække, fastholde og udvikle en mangfoldig arbejdsstyrke, hvor medarbejderne føler sig værdsat og respekteret, hjælper medarbejderne med at nå deres fulde potentiale. Som virksomhed hjælper denne mangfoldighed os til bedre at afspejle og forstå vores kunders behov, og dermed til at opnå bedre resultater. Som en global organisation med en stadig mere agil arbejdsstyrke er vi åbne over for medarbejdernes behov for fleksibilitet på arbejdspladsen. Læs mere i vores globale politik om mangfoldighed og inklusion.

 
Løn

Løn, pensionsordning og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

 
Ansøgning

Ansøgning med CV skal sendes til info@computershare.dk. Ansøgningsfrist: 20. oktober 2021.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Michael Kjøller-Petersen på tlf. +45 4546 0999 eller skrive til info@computershare.dk.